Udtalelser fra tidlige lærde om åndelighed

De følgende citater er fra tidlige, kendte islamiske lærde (ʻulamāʼ) vedrørende den islamiske videnskab taṣawwuf (også kaldet åndelighed – den islamiske videns-gren, som fokuserer på den åndelige udvikling af muslimen):

Imām Abu Ḥanīfah (رحمة الله عليه)(85 H. – 150 H)
“Havde det ikke været for to år, ville jeg været gået til grunde.” Sagde han. “I to år ledsagede jeg vor mester Jaʻfar al-Ṣādiq og modtog den åndelige viden, som gjorde mig til en ʻārif (vidende person) i Vejen.”
[Al-Durr al-Mukhtār, bind 1. s. 43]

Imām Mālik (رحمة الله عليه) (95 H. – 179 H.)
“Den som studerede fiqh (islamisk retslære) og ikke studerede taṣawwuf (åndelighed) vil blive beskadiget og den som studerede taṣawwuf og ikke studerede fiqh vil blive en kætter og den som kombinerede (studiet af) dem begge vil nå Sandheden.”
[ʻAlī al-Adawī , bind 2, s. 195.]

Imām al-Shāfiʻī (رحمة الله عليه) (150 – 205 AH.)
“Jeg ledsagede åndelighedens folk og modtog tre typer viden fra dem: hvordan man skal tale, hvordan man behandler folk med eftergivenhed og et blødt hjerte og de retledede mig i åndelighedens veje.”
[Kashf al-Khafah, ʻAjlūnī, bind 1, s. 341.]

Imām Aḥmad bin Ḥanbal (رحمة الله عليه) (164 – 241 AH.)
“O min søn, du skal sidde med åndelighedens folk, for de er som en kilde til viden og de bevarer ihukommelsen af Allāh i deres hjerter. De er asketer og de har mest af den åndelige kraft.”
[Tanwīr al-Qulūb s. 405]

Imām al-Ghazālī (رحمة الله عليه) (450 – 505 AH.)
“Jeg vidste sandelig at åndelighedens folk er søgende i Allāhs Vej og deres opførsel er den bedste opførsel og deres vej er den bedste vej og deres manerer er de mest helliggjorte. De har renset deres hjerter fra andet end Allāh og de har gjort dem til stier, hvor ad floder kan løbe, modtagende viden om den Guddommelige Tilstedeværelse.”
[al-Munqidh, s. 131].

Fakhr al-Dīn al-Rāzī (رحمة الله عليه) (544 – 606 AH)
“Måden hvorpå åndelighedens folk søger viden er ved at frakoble sig selv fra dette verdslige liv (dunyā) og de holder sig travle med dhikrullāh (ihukommelse af Allāh) hele tiden, i alle deres handlinger og i deres opførsel.”
[ʻItiqadāt Furaq al-Muslimīn, s. 72, 73]

Imām al-Nawawī (رحمة الله عليه) (620 – 676 AH.)
“Specifikationerne for åndelighedens Vej er: at bibeholde opmærksomheden på Allāhs nærvær i dit hjerte, offentligt og privat, at følge Profetens Sunnah (صلى الله عليه وسلم)… at være tilfreds med det Allāh gav dig.”
[I hans breve, (Maqāṣid al-tawḥīd), s. 20]

Ibn Khaldūn (رحمة الله عليه) (733 – 808 AH.)
“Åndelighedens folks vej er Salafs vej, de tidligere lærde mellem Ṣahābah og Tabiʻīn af dem, som fulgte god vejledning.”
[Muqaddimāt Ibn al-Khaldūn, s. 328]

Tāj al-Dīn al-Subkī (رحمة الله عليه) (727 – 771 AH.)
“Må Allāh prise dem (åndelighedens folk) og hilse på dem og må Allāh lade os være med dem i Paradis. For meget er blevet sagt om dem og alt for mange uvidende folk har sagt noget, som ikke er relateret til dem. Og sandheden er at de folk (åndelighedens folk) forlod denne verden (dunyā) og var travle med tilbedelse. De er Allāhs folk, hvis anråbelser (duʻā) og bønner Allāh accepterer ved hvilke Allāh støtter menneskene.”
[Muʻīd al-Naʻām s. 190, kapitlet som hedder “Taṣawwuf”]

Jalāl al-Dīn al-Ṣuyūṭī (رحمة الله عليه) (849 – 911 AH.)
“Al-taṣawwuf i sig selv er den bedste og mest ærværdige viden. Den forklarer, hvordan man følger Profetens Sunnah ﷺ og lægger innovation (bidʻah) til side.”
[Taʻyīd al-Haqīqat al-ʻAliyyah, s. 57]

Ibn ʻĀbidīn (رحمة الله عليه) (1198 – 1252 AH.)
“De søgende i denne åndelige vej hører ikke fra andet en den Guddommelige Tilstedeværelse og de elsker ingen undtagen Ham. Hvis de husker på Ham, græder de, og hvis de takker Ham er de glade… må Allah velsigne dem.”
[Risāil Ibn ʻĀbidīn s. 172, 173]

Kilde: Central Mosque

[Dansk oversættelse © islamidanmark.dk / Said Allan Bak 2008]