Tretten ting er sunnah på ʻĪd al-Fiṭr

[NB: Denne besvarelse er ifølge ḥanafī-retsskolen]

Af Maulana Ashraf Ali Thanwi

Tretten ting er sunnah på selve ʻĪd al-Fiṭr dagen:

  1. At iklæde sig i henhold til til Sharīʻah.
  2. At tage et bad.
  3. At bruge en miswāk.
  4. At iklæde sig det bedste tøj man er i besiddelse af.
  5. At tage ʻiṭr (parfume) på.
  6. At stå tidligt op om morgenen.
  7. At tage afsted tidligt til det sted, hvor ʻĪd-bønnen skal finde sted.
  8. At spise noget sødt, såsom dadler, før man tager af sted til stedet, hvor ʻĪd-bønnen skal finde sted.
  9. At give Ṣadaqat al-Fiṭr før man tager afsted til stedet, hvor ʻĪd-bønnen skal finde sted.
  10. At udføre ʻĪd-bønnen et sted, som er afsat til ʻĪd-bøn. Man bør ikke udføre ʻĪd-bøn i moskéen uden en gyldig grund.
  11. At vende hjem fra stedet, hvor ʻĪd-bønnen har fundet sted, ved at tage en anden rute, end den man tog på vejen derover.
  12. At tage afsted til stedet, hvor ʻĪd-bønnen skal foregå, til fods.
  13. At recitere følgende takbīr på vej til ʻĪd-bøn:

    اللَّهُ أَكْبَرُ اللَّهُ أَكْبَرُ لَا إلَهَ إلَّا اللَّهُ وَاَللَّهُ أَكْبَرُ ، اللَّهُ أَكْبَرُ وَلِلَّهِ الْحَمْدُ

    Allāhu Akbar, Allāhu Akbar, Lā ilaha illallāh. Wa-Allāhu Akbar, Allāhu Akbar, wa lillāhil-ḥamd

    “Allāh er den Mægtigste, Allāh er den Mægtigste, ingen har retten til at blive tilbedt udover Allāh.
    Allāh er den Mægtigste, Allāh er den Mægtigste, og al lovprisning tilhører Allāh”.

Kilde: Bahishti Zewar (“Himmelske Ornamenter”) af Shaykh Ashraf Ali Thanwi (må Allāh være ham nådig).

[Dansk oversættelse © islamidanmark.dk / Mamoon Anwar 2013]