Hvordan vælger jeg en retsskole (madhhab) og hvorfor?

Besvaret af Shaykh Faraz Rabbani

Spørgsmål: Hvordan vælger jeg en retsskole (madhhab) og hvorfor?

Svar:

I Allāhs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige

Må Allāhs fred og velsignelser være med Hans Sendebud Muhammad, hans familie, ledsagere og følgere.

En madhhab er en islamisk retsskole og hver madhhab er baseret på en systematisk metodik, som bruges til at fortolke Koranen og den profetiske Sunnah. At følge en madhhab er ikke et mål i sig selv, det er snarere et middel til at følge Koranen og Sunnahen på en forsvarlig, systematisk og bæredygtig måde.

Det er en forsvarlig måde at følge Koranen og Sunnahen på, fordi hver madhhab har en forsvarlig og gennemtestet metodik til forståelse, fortolkning og anvendelse af Allāh og Hans Sendebuds (fred og velsignelser være med ham) til vore livs anliggender.

Det er en systematisk måde, fordi de lærde har beskæftiget sig med de emner, som muslimerne står over for i deres tilbedelse, handel og adfærd og de har givet retledelses-baserede svar, der er relevante og pålidelige.

Det er en bæredygtig måde, fordi de lærte har skelnet mellem de forskellige grader af vægt, der er pålagt på de forskellige kendelser – mellem det obligatoriske og det anbefalede, mellem det forbudte og det forhadte og mellem det foretrukne og mindre foretrukne.

Ved at følge en madhhab, vil man ikke blive overvældet af følelsen af at skulle “gøre det hele på én gang.” Derimod kan man bringe religiøs retledelse ind i sit liv, ét skridt af gangen – idet man giver prioritet til det vigtigste først. Dette hjælper en med at opnå konsekvens i ens handlinger og religiøse praksis, hvilket er afgørende for personlig udvikling.

Hvilken madhhab skal jeg følge?

Alle de fire sunni-retsskoler er gyldige at følge og hvilken man vælger at følge, afhænger af personlig præference og omstændighederne. Man bør have dette med i sine overvejelser:

  1. Hvilken madhhab kan du lære ordentligt, set i lyset af dine livsomstændigheder.
  2. Hvilken madhhab kan du få dine spørgsmål besvaret ifølge
  3. Din personlige tilbøjlighed og dine generelle overvejelser i forhold til dit liv (såsom familiebaggrund, samfund osv.)

Og Allāh alene giver succes.

MMVIII © Faraz Rabbani and SunniPath.
All rights reserved

Oversat og bragt her på siden, med tilladelse fra:
Shaykh Faraz Rabbani / SeekersGuidance (www.SeekersGuidance.org)

[Dansk oversættelse © islamidanmark.dk / Said Bak 2010]