Det rituelle bad – ghusl

[NB: Denne besvarelse er ifølge ḥanafī-retsskolen. Kommentarer indledt med s: er oversætterens]

Hvad gør det rituelle bad (ghusl) obligatorisk?

Det rituelle bad (ghusl) er obligatorisk i følgende tilfælde:

1. Sædafgang (udløsning) med nydelse. Hvis sædafgangen skyldtes et spring fra et højereliggende sted, eller løftning af noget tungt, så er det rituel badning ikke obligatorisk, men bryder wuḍū’.

2. Hvis man har en “våd drøm”, altså en drøm, hvor der er udløsning.

3. Hvis spidsen af en mands kønsorgan (penishovedet) trænger ind i en kvindes kønsorgan (med eller uden intention).

4. Afslutning af en kvindes menstruationscyklus (ḥayḍ).

5. Afslutning af en kvindes efterblødning – efter fødsel (nifās).

Det obligatoriske (farāiḍ) i ghusl:

Der er tre farā’id i det rituelle bad (ghusl):

1. At vaske munden med vand, sådan at alle dele af mundens indre vaskes. Fra læberne til hvor svælget begynder (s: bageste del af munden). Hvis man ikke er fastende, gurgles der. Hvis der er madrester mellem tænderne (fx brødstykker, små nøddestykker eller lign.) skal disse fjernes før ghusl, da den ellers ikke er komplet.

2. At vaske næsens indre med vand. Vand bør snuses kraftigt ind, så det når den bløde del af næseroden. Tørre slimrester / bussemænd renses ud og hvis næsen er piercet, skal vand tvinges ned i hullet, da ghusl ellers ikke er komplet.

3. At vaske kroppen én gang fra hovedet til under fødderne. Vandet skal flyde over kroppen (s: strygning med fugt er ikke nok). Alle kroppens hårstrå og hele dens hud skal gøres våd. Hvis blot et enkelt hårstrå eller en lille smule hud ikke bliver vasket, så er ghusl ikke komplet.

Det som er sunnah i ghusl:

Der er syv sunnaher i det rituelle bad (ghusl):

1. At begynde med at vaske begge hænder og ens private dele, selv hvis de er rene og hvis der nogen urenhed (najāsah) på ens krop, skal den vaskes af.

2. At udføre en fuldstændig mindre rituel afvaskning (wuḍūʼ).

3. At have intention (niyyah) om at udføre ghusl, idet man vasker ansigtet.

4. Hvis vandet ikke samler sig under fødderme, må man også vaske dem.

5. At hælde vand over hele kroppen tre gange. Mens dette gøres, hældes vandet først tre gange over hovedet, dernæst over højre skulder tre gang og så tre gange over venstre skulder. Når dette gøre skal den pågældende del af kroppen blive helt våd og med første hældning, gnubbes der blidt med hånden.

6. I et rituelt bad er det tilladt at hælde vandet på en af kropsdelene, sådan at det flyder videre til et andet af kropsdelene, som i dette tilfælde også bliver vasket. I det rituelle bad tæller hele kroppen som én enkel kropsdel, i modsætning til i den rituelle afvaskning (wuḍūʼ).

7. Når et rituelt bad er fuldført er det noget forhadt (makrūh tanzīhan) af udføre rituel afvaskning (wuḍūʼ). Dog vil det være nødvendigt at udføre en sådan, hvis den blev brudt, mens man udførte det rituelle bad.

Kilde: Sammenfattet ud fra forskellige lærdes artikler og fiqh-bøger.

[Dansk oversættelse © islamidanmark.dk / Said Bak 2013]