Det der bryder wuḍūʼ

[NB: Denne besvarelse er ifølge ḥanafī-retsskolen. Kommentarer indledt med s: er oversætterens]

Af Qādī Thanā’ullāh Pānīpatī

De følgende forhold ophæver ens wuḍūʼ:

Afsondring fra kønsdelene og anus [dette inkluderer urin, afføring, luft, begge køns før-seksuelle væske (mādhī), sæd og kvindelig seksuel væske].

  • At en urenhed, som kommer ud fra en hvilket som helst del af kroppen og så flyder til et sted [på kroppen], som skal vaskes [i enten wuḍūʼ eller ghusl][1]. [Blod eller materie, som siver op til overfladen af et sår, uden at flyde ud over huden, bryder ikke wuḍūʼ.]
  • Mere end en mundfuld opkast (bræk) [dvs. hvor meget der er for meget til at man kan holde det inde] hvad enten det er fast, flydende, blod eller galde. Dette gælder dog ikke for slim. Hvis blod blandes med ens spyt, sådan at spyttet skifter farve til rød, så brydes ens wuḍūʼ også.]
  • Tab af bevidsthed, uanset årsagen.
  • Sindssyge, beruselse og søvn ophæver ens wuḍūʼ. At sove, enten på ens ryg eller side eller lænende op af noget, som hvis det blev fjernet, ville få en til at vælte, bryder ens wuḍūʼ. Derimod vil det at sove i stående eller siddende stilling, uden noget til at holde en oppe, eller i de foreskrevne Sunna stillinger rukū’ eller sajda, ikke bryde wuḍūʼ.
  • Latter under bønnen [hvis andre kan høre den] af en moden person og i de bønner, som består af rukū’ og sajda.
  • Al-mubāshara al-fāhisha, lystig, direkte hud-mod-hud kontakt mellem en mand og hans kone, mens de er under samme beklædning (dække), i en sådan tilstand hvor før-seksuel væske (mādhī) normalt kommer ud, gør også ens wuḍūʼ ugyldig.

Derimod bryder en persons direkte berøring af sine kønsdele, eller en mands direkte berøring af en kvindes hud, ikke wuḍūʼ. Begge disse ting bryder dog wuḍūʼ, ifølge andre imāmer.

Derudover bryder det at spise kamelkød også wuḍūʼ, ifølge Imām Ahmad (ibn Hanbal) [s: Den imām som Hanbalī-lovskolen tager sit navn efter].

Det er bedst at være på den sikre side og derfor bør man forny sin wuḍūʼ, hvis en af de ovennævnte situationer opstår.

Fodnoter:
[1] Som for eksempel blod, som flyder fra et sår og ud over huden.

Kilde: “Mā lā buddu minhu” af Qādī Thanāʼullāh Pānīpatī

[Dansk oversættelse © islamidanmark.dk / Said Bak 2011]